
Da Anne-Loise Bosmanns desværre har måttet aflyse sin oplæsning på torsdag, er der foretaget en ændring i programmet. Derfor vil Lars Frost læse op i stedet, og det samlede program se således ud:Asger Schnack / Peter-Clement Woetmann / Lars Frost
Litteraturen på Scenen præsenterer samme aften udgivelsen:
OPLÆSNINGSRÆKKE PÅ LYNFABRIKKEN (2006 – 2009)
Vi har i dette efterår inviteret alle forfattere, der har gæstet LYNfabrikken gennem de forløbne tre år til at bidrage til en udgivelse, som kan dokumentere, hvad der er foregået på LYNfabrikken de seneste sæsoner.
57 forfattere medvirker, nogle med tekster der har været trykt andetsteds og andre med tekster, der ikke tidligere har været udgivet.
Der er ikke noget jubilæum, ikke noget rundt tal, som berettiger udgivelsen. Blot et ønske om at sætte en streg i sandet, forene lytning og læsning, bruge den ramme som oplæsningerne på LYNfabrikken har været og er, som et snit over tid og viderebringelsen af tekst fra de forfattere, vi gennem tiden har fundet væsentlige at præsentere.
Bogen udkommer på forlaget Edition After Hand og uddeles gratis på aftenen.
Sted: LYNfabrikken / Vestergade 49B / Århus C
Tid: 20.00 (dørene åbnes 19.30)
Entré 30 kroner14/12/09 14:01
|
|
|
Kommende arrangementer
 Tak for i år Litteraturen på Scenen takker både optrædende og publikum for i år og vender tilbage i 2011. Hvis du vil informeres om vores kommende arrangementer, er du velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
|
|