Århus er landets næststørste by, men litteraturen er ikke en del af Århus Kommunes kunst- og kulturpolitik. Det vil den nystiftede forening ”Litteratur i Århus”, som Litteraturen på Scenen er med i, være med til ændre, idet en by af Århus’ størrelse naturligvis må have en markant litteraturpolitik til gavn for både forfattere, læsere og andre, der beskæftiger sig med litteratur. Foreningen vil fungere som en paraplyorganisation for litteratur i Århus.
Bestyrelsen tæller Svend Åge Madsen, Carsten René Nielsen, Lise Helledie, Astrid Gjesing, Carsten Vengsgaard, Gunnar Madsen, Robert Christensen og Jette Sunesen.
Hvis du vil læse mere om ”Litteratur i Århus”, er du velkommen til at downloade idéoplægget og pressemeddelelsen, der blev udsendt i 2003 i forbindelse med etableringen af foreningen. Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har idéer eller kommentarer til initiativet.
Pressemeddelselse
Idéoplæg, maj 2003
|
|
|
Kommende arrangementer
 Tak for i år Litteraturen på Scenen takker både optrædende og publikum for i år og vender tilbage i 2014. Hvis du vil informeres om vores kommende arrangementer, er du velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
|
|